Søndag 24. Januar 2010, drog syv veloplagte bordtennisspillere til bordtennis Grand Prix stævne i Haslev. Teamet som betod af, Andreas, Tobias K, Saffa, Remy, Melanie, Martin og Jacob (Som også er bordtennis træner til daglig og har spillet bordtennis i mange år) Eleverne stillede op i Junior rækken, mens Jacob stillede op i Senior rækken.
Vi vidste fra starten af det ikke ville blive nogen nem opgave at spille sig længere end kvartfinalen, da vores modstandere havde ca. halvandet til to års træning. De indledende kampe begyndte og alle var top motiverede og spændte. Alle spillerne fik godt med modstand, og næsten alle vandt minimum en kamp.
Videre til kvartfinalen gik, Saffa, Martin og Jacob – og nu var det ikke for sjov længere. Modstanden blev større, presset blev højere og kampene blev længere. Dog formodede alle tre at spille sig i semifinalen. I semifinalen blev der givet og taget på alle borde. Antallet af uprovkerede fejl steg og opmærksomheden omkring borderne blev størrere. Da semifinalerne var spillet færdige stod Jacob og Martin i en finale.
I senior rækken fik Jacob ikke meget modstand og besejrede sin modstander, fra bordtennis klubben Oasen, 3-0 i sæt og vandt derfor sikkert kampen. I junior rækken, var vejen til førstepladsen dog lidt mere snoet. Martin kom bagud fra start, med kom tilbage i kampen og vandt også 3-0 i sæt.
Denne søndag bød på mange gode oplevelser både socialt og sportsligt og har givet IG’s bordtennisspillere blod på tanden. Vi fandt ved dette stævne ud af, at vi godt kan være med til turneringer, med bordtennisspillere fra andre klubber. Der spilles områdemesterskab d. 7 februar som vi håber på at deltage i. Desværre slutter bordtennissæsonen snart, da der skiftes til sommerskema efter påskeferien.