Gymnastiklinjen havde kæmpet og trænet hårdt op til årets første opvisning. Lørdag kl.12 gik de på gulvet for første gang i dette skoleår og viste en utrolig flot serie af gulvøvelser og spring. De forstod at få alle med og dømt ud fra klapsalverne havde de endnu en gang udvist noget specielt.