Dagligdagen


Dagligdagen på Grønsund
 

Eleverne bor på enkelt-, dobbelt- eller tremandsværelser i de tre huse . Det ene hus Borgen, er en hyggelig, moderniseret bygning fra 1893. Den anden er Noa, som er fra 1981, og det tredie hus er Paw som blev bygget i 1975, men er blevet renoveret flere gange siden. Du skal selv medbringe en topmadras og sengetøj.

Der er dagligstue, spisestue, elevkøkken, møntvaskeri, undervisningslokaler med interaktive tavler, foredragssal samt trådløst internet på hele skolen.

I tilknytning til skolen er der bibliotek, cykelværksted, motionscenter, kunstgræsbane, multibane, beachvolleybaner og musiklokale. Når man er på en idrætsefterskole, hvor der skal bruges meget energi i løbet af dagen, er det vigtigt med en god og ernæringsrigtig kost. 
Det tager vi hensyn til, og maden er derfor sund og nærende.

Alle deltager på skift i praktiske gøremål som madlavning, oprydning, rengøring og vedligeholdelse.