• Ridning

  • Ridning

Ridning

Ridning er både et sommer- og et vinterfag med 6 timer om ugen.

Elever med interesse for heste har mulighed for at medbringe egen hest eller at ride på en af skolens heste.

Vi træner dressur og spring, og linjen er en blanding af praktisk og teoretisk undervisning. Der undervises blandt andet i rideteori, soignering, sikkerhed, dyreetik og dyrevelfærd, og vi besøger stutterier og har foredrag.

Vi råder over et helt nyt ridecenter med 20 x 60 meter ridehal samt en tilsvarende udendørsbane. Vi har derudover rytterstue og moderne staldfaciliteter med blandt andet vaskeplads og aflåst sadelrum.

Ud over de faste lektioner har eleverne også forpligtelser i forhold til at passe hestene.

Opstaldningsprisen ligger på 2100 kr. pr. måned, inkl. strøelse, krybbefoder og stråfoder.
Ryttere uden egen hest kan leje en tredjepart i skolens heste for 700 kr. pr. måned. Tildeling af hest sker ud fra samtale med eleven.

Så har du lyst til lugten af hest, er vores ridelinje et godt tilbud til dig.

Se vores søde personale her - https://youtu.be/VuYiaML0cAY / https://youtu.be/XSmmogE2MUQ